ÆgtefællebidragUnder samlivet
Det påhviler mand og hustru gennem pengeydelse, gennem virksomhed i hjemmet eller på anden måde at bidrage, hver efter sin evne, til at skaffe familien den forsørgelse, som efter ægtefællernes livsvilkår må anses for passende. Til forsørgelsen henregnes, hvad der er nødvendigt til husholdningen og til fyldestgørelse af hver ægtefælles særlige behov.
Ægtefællerne kan aftale (udtrykkeligt eller stiltiende), hvordan hver især opfylder sin forsørgelsespligt over for den anden. De kan også aftale, at den ene skal yde den anden et pengebidrag.
Forsømmer en ægtefælle under samlivet at opfylde sin forsørgelsespligt, kan statsforvaltningen efter ansøgning bestemme, at den pågældende skal yde den anden ægtefælle et pengebidrag i det omfang, som det efter omstændighederne må anses for rimeligt. Sager herom er sjældne. Afgørelsen træffes af den statsforvaltning, hvor ægtefællerne bor eller opholder sig.
Statsforvaltningen kan til enhver tid efter ansøgning fra en ægtefælle ændre bidraget, når forholdene væsentligt har forandret sig. Har ægtefællerne truffet aftale, kan statsforvaltningen fravige denne, hvis aftalen skønnes åbenbart urimelig, eller hvis forholdene væsentligt har forandret sig. Sagerne behandles af den statsforvaltning, hvor den ægtefælle, der skal betale bidrag, bor eller opholder sig.
Man kan klage over statsforvaltningens afgørelse til Familiestyrelsen. Klagen sendes til statsforvaltningen, der videresender klagen samt sagens akter til Familiestyrelsen.
Efter samlivsophævelse på grund af uoverensstemmelse
Ægtefæller, der ikke bor sammen på grund af uoverensstemmelse, har stadig forsørgelsespligt over for hinanden.
Ægtefællerne kan aftale, hvordan de hver især over for den anden opfylder forsørgelsespligten.
Kan de ikke blive enige, bliver det tilskud, som den ene ægtefælle herefter skal yde til den anden ægtefælle, efter ansøgning fastsat til et pengebidrag. Bidraget fastsættes på samme måde og efter samme retningslinier som ved bidrag ved separation og skilsmisse, jf. nedenfor.
Har ægtefællerne selv aftalt bidragets størrelse efter samlivsophævelsen, og ønsker ægtefællerne aftalen ændret, kan de selv aftale et nyt bidrag. Kan de ikke blive enige, kan statsforvaltningen ændre aftalen, hvis den skønnes åbenbart urimelig, eller hvis forholdene væsentligt har forandret sig.
Har statsforvaltningen truffet afgørelse om bidragets størrelse efter en samlivsophævelse, kan ægtefællerne selv ændre afgørelsen, hvis de kan blive enige. Ellers kan statsforvaltningen efter en ansøgning ændre bidraget, hvis forholdene væsentligt har forandret sig.
Skal statsforvaltningen træffe afgørelse om fastsættelse eller ændring af bidrag, sendes en ansøgning til den statsforvaltning, hvor den ægtefælle, der skal betale bidrag, bor eller opholder sig. Man kan klage over statsforvaltningens afgørelse til Familiestyrelsen. Klagen sendes til statsforvaltningen, der videresender klagen samt sagens akter til styrelsen.
Bidrag ved separation og skilsmisse
I forbindelse med separation eller skilsmisse skal der træffes bestemmelse om, hvorvidt en ægtefælle har pligt til at yde bidrag til den anden ægtefælles forsørgelse.
Der er aftalefrihed. Ægtefællerne kan aftale, at ingen af ægtefællerne har bidragspligt over for den anden. De kan også aftale, at den ene af ægtefællerne har bidragspligt over for den anden i et bestemt tidsrum, f.eks. 2, 5, 8, 10, 15 år eller længere. Ægtefællerne kan også aftale, at den ene ægtefælle skal have bidragspligt over for den anden tidsubegrænset. Efter praksis kan ægtefællerne også aftale, at de skal have gensidig bidragspligt over for hinanden (krydsende ægtefællebidrag).
Indgår ægtefællerne ikke selv aftale, afgør retten spørgsmålet om bidragspligt, herunder spørgsmålet om pligtens varighed. Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, kan retten kun pålægge en ægtefælle bidragspligt for et bestemt tidsrum, der ikke kan overstige 10 år. Retten kan altså bestemme ingen bidragspligt, tidsbegrænset bidragspligt, der ikke kan overstige 10 år, eller tidsubegrænset bidragspligt. I sidstnævnte tilfælde skal der foreligge særlige omstændigheder, hvorved i praksis bl.a. normalt forstås, at ægteskabet skal have varet i 20 år eller mere.
Afgørelserne træffes under hensyn til, i hvilket omfang den, der ønsker bidrag, selv kan skaffe sig et efter sine livsvilkår tilstrækkeligt underhold (berettigedes behov), og hvorvidt den anden part efter sine økonomiske forhold og de øvrige omstændigheder formår at udrede bidrag (bidragspligtiges evne). Endvidere tages der hensyn til ægteskabets varighed. Der kan tillige bl.a. tages hensyn til, om den, der ønsker bidrag, har behov for støtte til uddannelse eller lignende.
Byrettens afgørelse kan ankes til Landsretten. Ankefristen er 8 uger.
Bidragspligten bortfalder, hvis den, der har ret til bidrag, indgår nyt ægteskab, eller hvis en af ægtefællerne dør.
Ægtefællerne kan efterfølgende selv ved aftale ændre en aftale eller en afgørelse om bidragspligt.
En aftale, som ægtefællerne har indgået om bidragspligten, kan ændres ved dom af retten, hvis det på grund af væsentligt forandrede forhold vil være urimeligt at opretholde aftalen. Har ægtefællerne med henblik på separation eller skilsmisse truffet aftale om bidragspligten, kan aftalen ved dom ændres eller erklæres for uforbindende, hvis den skønnes urimelig for den ene ægtefælle på tidspunktet for dens indgåelse.
En ved dom truffet afgørelse om ægtefællernes bidragspligt kan ændres ved en ny dom, hvis væsentligt forandrede forhold og særlige grunde i øvrigt taler herfor. |
