print        

Baggrund for loven

Loven om ægtefællers pensionsrettigheder har længe været nødvendig i takt med danskernes øgede pensionsopsparinger, og familiemønstre under forandring.

Læs den uddybende artikel om baggrunden og hovedpunkterne i loven (pdf)

Tag ansvar for dine pensioner
Mange bekymrer sig ikke synderligt om deres pension i det daglige, men med den nye lov om ægtefællers pensionsrettigheder, der trådte i kraft 1. januar 2007, er det nødvendigt at få styr på pensionerne. Hvis du skal skilles, skal du være opmærksom på, at pensionsopsparingen ikke længere er med i den pulje, der skal deles. Med den nye lov bliver tommelfinger-reglen fremover, at ”pensionen følger personen”. Derfor er det en god ide at få styr på din pension inden skilsmissen, så du ikke kommer i klemme fordi hele jeres pensionsopsparing står i din ægtefælles navn.

Ingen pensioner skal deles
Loven betyder, at ingen pensionsopsparinger længere skal deles med ægtefællen ved skilsmisse. Heller ikke kapital- og ratepensioner vil blive delt, sådan som det tidligere er sket. Det kan især få konsekvenser for de kvinder, der ikke har sparet så meget pension op i eget navn, fordi de måske har været på deltid eller gået hjemme i en periode.
”Selvom man regner med, at man er fælles om alt – også pensionen – så skal man altså være opmærksom på, at loven fra 1. januar siger noget andet. Princippet om, at værdier bliver fælleseje, når man bliver gift, vil fremover ikke gælde rate- og kapitalpensioner. Loven er lavet sådan fordi der tidligere var mange eksempler på urimelige fordelinger af pensioner ved skilsmisse. I dag er udgangspunktet simpelthen, at ingen pensioner skal deles. Hvis man alligevel ønsker at dele kapitalpensionen, så skal man få lavet en ægtepagt, ” siger Malene Vestergaard, der er jurist i Familiestyrelsen.

Mulighed for kompensation
Hvis man ikke har fået lavet en ægtepagt, og står over for en skilsmisse, er der indlagt et sikkerhedsnet for de mennesker, der bliver meget dårligt stillet i forhold til ægtefællen.
I sådanne tilfælde kan der bliver tale om kompensation.
 ”Man kan få rimelighedskompensation, hvis ægteskabet har varet over ca.15 år, og hvis der er meget stor forskel på hvad den ene part har opsparet i forhold til den anden. Den anden mulighed er fællesskabskompensation, som kan gives i de tilfælde, hvor konen for eksempel har været helt eller delvist væk fra arbejdsmarkedet af hensyn til familien,” forklarer Malene Vestergaard.
Hun pointerer dog, at kompensationerne ikke udløses automatisk, men at man enten skal lave aftaler om dem, når man står i skilsmisse-situationen, eller gå igennem en retssag for at opnå kompensationerne. ”Kompensationsmuligheden må altså ikke blive en sovepude. Budskabet er stadig, at enhver må tage ansvar for sine pensioner”, understreger hun.

Rådgivning
Lovændringen kan give ægtefæller behov for to typer rådgivning, dels i pensionsspørgsmål, dels i separations-/skilsmissespørgsmål.
For pensionsspørgsmål bør man henvende sig hos sine sædvanlige pensionsrådgivere.
For tvivlsspørgsmål i forhold til ens rettigheder ved separation og skilsmisse, eller hvis man ønsker råd til en ægtepagt, bør man henvende sig til en advokat.
I øvrigt kan statsforvaltningerne også rådgive om pensioners behandling ved separation eller skilsmisse.

 



Publiceret: 07-07-2006

Sidst opdateret: 07-05-2009



Familiestyrelsen
Kristineberg 6, 2100 København Ø
Tlf. 33 92 33 02 - Fax 39 27 18 89 - Telefontid: Hverdage 10:00-14:00 - Torsdage 10:00-16.00
NB! Telefonen er lukket den sidste onsdag i hver måned.
Email: familiestyrelsen@famstyr.dk - CVR-nummer: 28 13 71 84 - EAN-nummer: 57 98 000 99 5000
Privatlivspolitik