Eksempler

1. Forskellige pensionstyper
   Hun og han har været gift i 17 år. Hun er lærer og har en tjenestemandspension med en værdi af 1 mio. kroner. Han er selvstændig murer og har oprettet og indbetalt til en kapitalpension, når omsætningen i virksomheden har givet mulighed for det. Pensionen har en værdi af 1,2 mio. kroner.
   Ved skilsmisse før den 1. januar 2007 beholder hun sin pensionsopsparing imens han må dele sin. Hun får 1,6 mio. kroner. Han får 600.000 kroner.
   Ved skilsmisse efter den 1. januar 2007 beholder de hver især deres pensioner.
   Eksemplet viser, at pensioner i dag behandles forskelligt alt efter hvilken type, der er tale om, og at dette kan medføre nogle urimelige situationer, der ofte komme bag på ægtefællerne. Efter den 1. januar 2007 behandles alle pensioner ens – pensionen følger personen.
2. Pensioner skal ikke deles ved korterevarende ægteskaber
   Hun er kontorfunktionær i kommunen, og han er selvstændig vognmand. De har kun været gift i 4 år. Hun har en pensionskassepension med en værdi af 400.000 kroner, og han har en ratepension med en værdi af 600.000 kroner, som er opsparet ved ekstraordinært store indbetalinger de seneste år.
   Ved skilsmisse før den 1. januar 2007 kan hun beholde sin egen pension og få halvdelen af hans.
   Ved skilsmisse efter den 1. januar 2007 beholder de hver især deres egen pension.
   Eksemplet viser, at der ved korterevarende ægteskaber ikke skal tages nærmere stilling til spørgsmål om kompensation, deling af ekstra pension mv. Hver ægtefælle beholder som det helt klare udgangspunkt sin egen pension.
3. Rimelige pensioner skal ikke deles
   Hun er lærer og han er overlæge. De har været gift i 12 år og har ingen børn. Begge har arbejdet fuldtid, men hun er kommet sent i gang på arbejdsmarkedet. Hun har en pension i Lærernes Pension med en værdi af 500.000 kroner, og han har en pension i Lægernes Pensionskasse med en værdi af 3 mio. kroner.
   Ved skilsmisse før den 1. januar 2006 skal der ikke ske deling af pensionerne og dette vil heller ikke skulle ske efter den 1. januar 2007.
   Eksemplet viser, at det afgørende for behandlingen af pensioner efter den 1. januar 2007 alene er, om pensioner er rimelige. Dette har ikke betydning i det konkrete tilfælde, idet begge har en rentepension (pension med løbende livsbetingede ydelser). Havde hans ordning imidlertid været en rimelig kapitalpension ville hun frem til 1. januar 2007 skulle have haft halvdelen af denne sammen med sin egen, jf. eksemplet om ”Forskellige pensionstyper”.
4. Fællesskabskompensation
   Han er overlæge og hun er laborant. De har været gift i 20 år. De har to børn, og hun har været på nedsat tid under en del af ægteskabet for at være den, der fik familien til at hænge sammen i hverdagen. Han har en pension i Lægernes Pensionskasse med en værdi af 3 mio. kroner, og hun har sin pensionsopsparing i PKA med en værdi af 550.000 kroner.
   Ved skilsmisse før den 1. januar 2007 beholder de hver især deres pension i pensionskassen.
   Ved skilsmisse efter den 1. januar 2007 beholder de fortsat deres egen pension men herudover vil hun kunne være berettiget til fællesskabskompensation fordi hun har været på deltid i familiens interesse og på denne måde har lidt et pensionstab.
   Eksemplet viser, at det efter den 1. januar 2007 vil være muligt at kompensere for pensionsmæssige skævheder mellem ægtefæller, der er opstået, fordi de har indrettet sig, som de finder bedst for familien uden tanke for, hvad dette kan få af pensionsmæssige konsekvenser for den enkelte.
5. Rimelighedskompensation
   Han og hun har været gift i 30 år. Hun har under ægteskabet haft arbejde i en ganske kort periode uden pensionsdækning, mens han uddannede sig. Hun har ellers passet hjemmet og familien, som i lange perioder har boet i udlandet på grund af hans arbejde. Han har en kapitalpension med en værdi af 4 mio. kroner.
   Ved skilsmisse før den 1. januar 2007 deles hans pensionsordning ligeligt.
   Ved skilsmisse efter den 1. januar 2007 beholder han som udgangspunkt sin pensionsordning, men hun vil på grund af det langvarige ægteskab og hendes pensionsmæssige stilling være berettiget til rimelighedskompensation fra ham.
   Eksemplet viser, at man ikke længere kan forlade sig på at blive forsørget i sin alderdom via ægtefællens pensionsopsparing. Ønsker man fortsat at dele en kapital- eller ratepension kan ægtefæller dog aftale dette ved ægtepagt.
6. Ekstra pensionsopsparing
   Hun og han har været gift i 15 år. De har hver især en arbejdsmarkedspension, som de har indbetalt til i alle de år, de har arbejdet. Han har en højere løn end hende og derfor også en højere opsparing. Hun har opsparet 700.000 kroner. Han har opsparet 1,5 mio. kroner. Ægtefællerne har desuden sparet ekstra op på en ratepension, i alt 500.000 kroner. Opsparingen blev af skattemæssige grunde foretaget i hans navn.
   Ved skilsmisse inden 1. januar 2007 får hun halvdelen af de 500.000 kroner udover sin egen pension. De skal altså dele ligeligt.
   Ved skilsmisse efter 1. januar 2007 skal de fortsat ligeligt dele de 500.000 kroner.
   Eksemplet viser, at pensionsopsparinger, der tydeligvis er ekstraopsparinger fortsat skal deles.

Publiceret: 10-11-2006

Sidst opdateret: 07-05-2009