print        

FAQ - de typiske spørgsmål

Her er nogle af de spørgsmål, vi oftest møder i forbindelse med den nye lovgivning om behandlingen af ægtefællers pensionsrettigheder på ægtefælleskifte:

 

  1. Hvad er meningen med denne lov?
    Ideen med loven er at skabe enkelthed, så der er klare regler for deling af pensioner ved død, separation og skilsmisse. Fra den 1. januar 2007 er tommelfingerreglen således, at ”pensionen følger personen” – og altså, at ingen pensioner automatisk skal deles.
  2. Hvad er forskellen mellem de gamle regler og den nye lov?
    Frem til den 1. januar 2007 var det praksis, at man delte ratepensioner og kapitalpensioner i tilfælde af død, separation og skilsmisse. De såkaldte løbende livsbetingede pensioner (for eksempel arbejdsmarkedspensioner) har altid været udelelige – og vil også være det fremover.
  3. Gælder loven for alle, der er gift?
    Ja, loven gælder for alle der er gift. Men den bliver særlig vigtig, hvis man skal separeres eller skilles.
  4. Hvilke pensioner kan deles?
    Efter den 1. januar 2007 skal ingen rimelige pensioner deles ved separation eller skilsmisse, medmindre æftefællerne har indgået ægtepagt med aftaler om en deling.
  5. Min mand og jeg har kun sparet op til pension i hans navn. Hvad gælder for den pension?
    Pensionen vil som udgangspunkt ikke skulle deles. Er der tale om en kapital- eller ratepension, kan I igennem en ægtepagt aftale, at pensionen fortsat skal kunne deles.
    Nedenfor kan du læse om lovens muligheder for at kompensere en ægtefælle, der er dårligt stillet i forhold til pensioner.
  6. Min mand og jeg har oprettet en ekstra pensionsopsparing i min mands navn for at opnå nogle skattefordele. Hvem tilhører den nu?
    Hvis den ekstra opsparing tydeligvis er en ”ekstrainvestering” og beløbsmæssigt ligger ud over en almindelig pensionsopsparing (altså mere end hvad man kunne forvente i forhold til hans løn i øvrigt), er det en type opsparing, som vil indgå i et fællesbo. Dvs. at opsparingen ved en separation og skilsmisse skal deles.
  7. Hvad er en almindelig (rimelig) pensionsordning?
    Langt de fleste pensionsordninger vil være almindelige. Til eksempel kan nævnes, at alle arbejdsmarkedspensioner typisk vil være almindelige ordninger, og at det samme gælder for andre pensionstyper, hvor der betales regelmæssige bidrag af en størrelse, der svarer til ægtefællens økonomiske forhold og forventede pensioneringstidspunkt.
  8. Min kone og jeg har kun været gift i 2 år, men har boet sammen i 10 år. Vi står nu for at skulle skilles. Hvordan skal vores pensioner deles?
    Ved skilsmisse i et ægteskab, der har varet under ca. 5 år, beholder ægtefællerne hver især deres pensionsordninger og der kan ikke blive tale om deling.
  9. Hvilke konsekvenser har loven, hvis en kvinde f.eks. er på deltid nogle år?
    I de tilfælde hvor loven gør, at en ægtefælle bliver dårligt stillet pensionsmæssigt, er der mulighed for at kompensere. Hvis ægtefællerne i fællesskab har indrettet sig sådan, at f.eks. den ene i en periode har været på nedsat tid under hensyn til børnene og familien – og dermed har lidt et pensionstab – kan en fællesskabskompensation komme på tale.
  10. Hjælper loven ikke en ægtefælle, der har en meget mindre pensionsopsparing end den anden ægtefælle?
    I de tilfælde hvor loven gør, at en ægtefælle bliver dårligt stillet pensionsmæssigt, er der mulighed for at kompensere. Hvis den ene ægtefælle vil blive urimeligt stillet fordi den anden ægtefælle kan udtage sin fulde pension uden at skulle dele, vil rimelighedskompensationen komme på tale. Det er dog en betingelse, at ægteskabet har varet ca. 15 år eller længere.


Publiceret: 29-06-2006

Sidst opdateret: 07-05-2009



Familiestyrelsen
Kristineberg 6, 2100 København Ø
Tlf. 33 92 33 02 - Fax 39 27 18 89 - Telefontid: Hverdage 10:00-14:00 - Torsdage 10:00-16.00
NB! Telefonen er lukket den sidste onsdag i hver måned.
Email: familiestyrelsen@famstyr.dk - CVR-nummer: 28 13 71 84 - EAN-nummer: 57 98 000 99 5000
Privatlivspolitik