Spørgsmål og svar om adoption

Her er nogle af de spørgsmål, vi oftest møder i forbindelse med adoption.

1. Stedbarnsadoption: Hvorfor er det et krav, at barnet og stedforælderen har boet sammen for at man kan stedbarnsadoptere, og hvor lang tid skal man have boet sammen?

Svar: Efter adoptionsloven er det et krav, at den som ønskes adopteret, enten ønskes opfostret hos adoptanten, eller har været opfostret hos adoptanten. Kravet understøtter, at det er et formål med adoption at etablere et forældre/barn forhold eller bekræfte et allerede bestående. Opfostring kan kun ske indtil barnet er fyldt 18. år.

Normalt stilles der krav om, at et barn under 18 år vil kunne bo sammen med ansøgeren i mindst 3 år før det fyldte 18. år. Hvis barnet er fyldt 18 år på ansøgningstidspunktet, stilles der i praksis krav om, at barnet har boet sammen med ansøgeren i 3 år. Under særlige omstændigheder er det er muligt at dispensere fra kravet om 3 år. 

2. Stedbarnsadoption: Kan jeg stedbarnsadoptere min kærestes barn?

Svar: Efter adoptionsloven er det kun muligt at stedbarnsadoptere sin ægtefælles eller sin registrerede partners barn. Der stilles ikke krav om, hvor længe I har været gift eller har været i et registreret partnerskab.

> Gå til ansøgningsblanket til stedbarnsadoption på statsforvaltningens hjemmeside 
 
3. Om stedbarnsadoption af registreret partners barn: Jeg er blevet insemineret med anonym donorsæd. Hvordan kan min partner blive juridisk forælder til vores barn?

Svar: Din partner har mulighed for at stedbarnsadoptere dit barn. Sagen behandles af jeres statsforvaltning. Det er en betingelse, at du og din partner har indgået registreret partnerskab, og at I boede sammen på det tidspunkt, hvor du blev insemineret. I kan søge efter 22. graviditetsuge.

> Gå til blanket til fælles ansøgning til adoption af registreret partners barn fra fødslen på statsforvaltningernes hjemmeside

4. Familieadoption: Hvornår er en adoption en familieadoption?

Svar: Der findes tre muligheder for familieadoption:

1. Barnet er ansøgerens barnebarn, søskende eller nevø/niece.
2. Ansøgeren har en nær tilknytning til barnet, her er det typiske eksempel ansøgninger om plejebørn, hvor der normalt stilles krav om opfostring igennem længere tid, typisk 3 år, før barnet fylder 18.
3. Ansøgeren har en nær tilknytning til barnets forælder. Der stilles normalt krav om særligt kvalificeret tilknytning mellem ansøgeren og barnets forælder, sådan at tilknytningen minder om et nært slægtskabsforhold (søskendeforhold). 

Ansøgninger om familieadoption behandles i statsforvaltningen.

> Gå til ansøgningsblanket til familieadoption på statsforvaltningens hjemmeside.

5. Ophævelse: Kan jeg ophæve en adoption?

Svar 1: Hvis adoptivbarnet er fyldt 18 år er det muligt at ophæve adoptionen, hvis adoptivbarnet og adoptanterne er enige. Adoptivbarnet har samtidig mulighed for at genindtræde i retsforholdet til den/de oprindelige forældre.

Svar 2: Hvis adoptivbarnet er under 18 år er det muligt at ophæve adoptionen, hvis hvis adoptanten og adoptivbarnets oprindelige forældre er enige, og ophævelsen er bedst for barnet. Hvis barnet er over 12 år skal barnet samtykke til den påtænkte ophævelse. Hvis barnet er under 12 år, skal barnet høres om ophævelsen.  

> Gå til ansøgningsskema om ophævelse af et adoptivforhold.

6. Genindtræde i retsforhold: Kan jeg genindtræde i retsforholdet til mine biologiske forældre efter ophævelse af et adoptivforhold, og kan jeg genindtræde i retsforholdet til min biologiske forælders slægt, hvis mine biologiske forældre er døde?

Svar: Hvis en adoption er blevet ophævet for en person, der er fyldt 18 år, kan den pågældende genindtræde i retsforholdet til den oprindelige slægt, hvis de oprindelige forældre samtykker. Hvis kun én af den adopteredes oprindelige forældre samtykker, er det muligt at genetablere retsforholdet til denne slægt. Det er ikke muligt at genindtræde i retsforholdet til sine afdøde oprindelige forældres slægt.

7. Domicil: Vi bor i udlandet og ønsker at adoptere et barn sammen. Vi ønsker at vide, om vi skal adoptere efter dansk ret eller efter reglerne i det land, hvor vi bor?

Svar: En ansøgning om adoption skal indgives i det land, hvor I har jeres faste og varige tilknytning (domicil). Familiestyrelsen vil derfor tage stilling til, hvor I - efter styrelsens mening - har domicil, når I søger om adoption. Det betyder, at hvis I har domicil i Danmark, vil en adoption gennemført i udlandet ikke kunne anerkendes i Danmark, idet I skal adoptere efter danske regler og gennem de danske myndigheder.

For at kunne undersøgelse jeres domicil, beder Familiestyrelsen jer oplyse:

1. hvornår I flyttede til udlandet
2. om I har boet i udlandet siden
3. baggrunden for jeres ophold i udlandet
4. jeres arbejdsmæssige tilknytning til udlandet og Danmark
5. varigheden af opholds- og arbejdstilladelser i udlandet for jer begge
6. om I ejer fast ejendom i udlandet og/eller i Danmark
7. om I har lejet bolig i udlandet og/eller Danmark
8. om I er skattepligtige i udlandet og/eller Danmark
9. hvor ofte og hvor længe I holder ferie i Danmark
10. om I har planer om at vende tilbage til Danmark og i givet fald hvornår.

I er velkomne til at sende jeres svar med elektronisk post til familiestyrelsen@famstyr.dk. Hvis I ønsker elektronisk svar på henvendelsen, skal I give tilladelse til, at styrelsen sender svar på ukrypteret e-mail. Husk at angive en postadresse, hvis I ikke ønsker elektronisk svar.

I kan også vælge at sende sikker e-mail til Familiestyrelsen. Læs mere om sikker e-mail.

8. Anerkendelse: Vi bor i udlandet, og vi har adopteret et barn efter reglerne i det land, hvor vi bor. Vi ønsker, at vores adoptivbarn får dansk statsborgerskab. Hvem træffer afgørelsen? Og hvilke papirer skal vi sende med?

Svar: For at jeres adoptivbarn kan få dansk statsborgerskab, skal jeres adoption anerkendes efter dansk ret. Det er Familiestyrelsen, der beslutter, om en adoption kan anerkendes efter dansk ret. Herefter skal I sende en ansøgning om statsborgerskab til Indfødsretskontoret i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

En udenlandsk adoption kan anerkendes i Danmark, hvis

• I på ansøgningstidspunktet havde fast bopæl og varig tilknytning (domicil) i det pågældende land
• og adoptionen har retsvirkninger, der svarer til retsvirkningerne af en dansk adoption
• og adoptionen ikke er åbenbart uforenelig med grundlæggende danske principper for adoption.

Til brug for Familiestyrelsens vurdering af jeres domicil skal I besvare de 10 spørgsmål ovenfor (se spørgsmål 7). Derudover skal I indsende de originale adoptionspapirer og barnets originale fødselsattest eller bekræftede kopier af disse dokumenter. Dokumenterne skal være oversat til engelsk, og oversættelsen skal være autoriseret. Dette gælder dog ikke dokumenter, der er skrevet på et af de nordiske sprog.

I kan finde svar på spørgsmål om statsborgerskab på www.nyidanmark.dk eller tage kontakt til Indfødsretskontoret i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Barnet skal være dansk statsborger for at kunne få udstedt et dansk pas.

9. Biologisk slægt: Jeg er født i Danmark og bortadopteret. Jeg søger oplysninger om mine biologiske forældre:

Svar: Du skal rette henvendelse til kordegnen/sognepræsten i dit fødesogn (fødselsregistreringssted) og bede om en udskrift af ministerialbogen. Her vil navne og fødselsdatoer på dine biologiske forældre fremgå. Med de oplysninger kan du kontakte folkeregistret, hvor du bor, og få oplyst, hvor de er i dag. Du kan finde dit fødselsregistreringssted på din dåbsattest.

10. Biologisk slægt: Hvor kan jeg henvende mig, hvis jeg ønsker aktindsigt i min adoptionssag.

Svar: Du kan indgive en ansøgning til den myndighed, der har udfærdiget adoptionsbevillingen. Du skal vedlægge en kopi af din dåbsattest.

11. Fremmedadoption: Hvad skal jeg gøre, hvis jeg gerne vil adoptere et fremmed barn fra udlandet eller Danmark?

Svar: Du skal godkendes til at adoptere et fremmed barn. Du kan læse mere om betingelserne for at blive godkendt på Adoptionsnævnets hjemmeside.

> Gå til ansøgningsblanketter til fremmedadoption på statsforvaltningens hjemmeside.

12. Registrerede partnere: Min partner og jeg er registrede og ønsker at adoptere. Hvornår kan vi indgå i et godkendelsesforløb til adoption?
 
Svar: Folketinget vedtog den 17. marts 2009 et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, som skal give registrerede partnere adgang til at adoptere danske og udenlandske børn.
Regeringen har fremsat et sådant lovforslag den 25. februar 2010. Registrerede partnere vil først få adgang til at adoptere sammen, hvis lovforslaget bliver vedtaget i Folketinget. Du kan følge behandlingen af lovforslaget på Folketingets hjemmeside.

Publiceret: 17-06-2008

Sidst opdateret: 23-04-2010