Adoption uden samtykke (tvangsadoption)

Et barn kan adopteres uden samtykke, hvis barnets forældre er ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. Hvis barnet er under 1 år, er det også en betingelse, at barnets forældre ikke kan spille en positiv rolle i forbindelse med samvær.

Forløb

En sag om adoption uden samtykke har typisk dette forløb:

1. Kommunens børn og unge-udvalg beslutter, om udvalget vil anbefale, at der gennemføres en adoption uden samtykke. I så fald skal sagen sendes til Ankestyrelsen.
2. Ankestyrelsen skal samtykke i anbefalingen.
3. Statsforvaltningen forelægger sagen for Ankestyrelsens Familieretsafdeling (tidligere Familiestyrelsen).
4. Statsforvaltningen træffer afgørelsen om adoption.

Typisk er der 4 forskellige myndigheder, der forholder sig til sagen. 

En afgørelse om adoption uden samtykke er en meget indgribende afgørelse, og der stilles derfor store krav til sagsbehandlingen. Det skal dokumenteres, at barnets forældre er varigt uden forældreevne, og hvis det er et barn under 1 år, at forældrene ikke vil kunne spille en positiv rolle i forbindelse med samvær. Det er også en betingelse, at servicelovens betingelser for tvangsfjernelse er opfyldt.

Under sagens behandling skal statsforvaltningen beskikke en advokat for barnet, og tilbyde advokatbeskikkelse til forældrene og eventuelt plejeforældrene.

Familieadoption

En adoption uden samtykke kan gennemføres som en familieadoption, hvis du f.eks. har haft barnet i pleje i 3 år, og hvis du i øvrigt opfylder betingelserne for en familieadoption.

Læs om betingelserne for en familieadoption

Fremmedadoption

En adoption uden samtykke kan gennemføres som en fremmedadoption til godkendte adoptanter, der ikke kender barnet i forvejen, eller hvis tilknytning til barnet ikke er så kvalificeret, at adoptionen er en familieadoption.

Hvis det er godkendte adoptanter, der skal adoptere barnet, er det normalt Adoptionsnævnet, der udvælger en egnet familie til barnet.