Privat fremmedadoption
For at kunne gennemføre en privat fremmedadoption skal du være godkendt som adoptant.
Læs om undersøgelses- og godkendelsesforløbet
Normalt skal du være tilmeldt en af de 2 danske formidlende organisationer, AC Børnehjælp eller DanAdopt, hvis du ønsker at gennemføre en international fremmedadoption.
Ankestyrelsen kan dog give tilladelse til, at du gennemfører en privat fremmedadoption fra et andet land, dvs. en adoption uden bistand fra en formidlende organisation.
Det er kun, hvis ingen af de formidlende organisationer samarbejder med kontakter i det land, du ønsker at adoptere fra, Ankestyrelsen kan tillade privat fremmedadoption fra et andet land. Ellers skal du tilmelde dig den formidlende organisation for at gennemføre adoptionen.
Det er desuden et krav, at du har en særlig og legitim grund til at ville adoptere fra det pågældende land, ligesom du skal godtgøre, at anvisningen af et konkret barn er sket på en lovlig og betryggende måde.
Du skal sende den relevante lovgivning om adoption fra det land du ønsker at adoptere fra til Ankestyrelsen, og det er Ankestyrelsen, som beslutter, om du kan får tilladelse hertil.
Hvis du får tilladelse til privat fremmedadoption, skal du selv stå for kontakten med myndigheder og organisation i udlandet og med Ankestyrelsen. Du skal desuden selv betale sagens omkostninger, blandt andet til oversættelser og legaliseringer.
Selvom Ankestyrelsen har givet en tilladelse til privat fremmedadoption, kan den på ethvert tidspunkt kunne trækkes tilbage, hvis styrelsen vurderer, at adoptionen ikke kan gennemføres såvel lovligt som etisk forsvarligt.




