Andre regler i børneloven

Hvem behandler faderskabssager?

Det vil i almindelighed være den statsforvaltning, hvor barnets mor bor eller opholder sig, der skal behandle faderskabssagen.

Bor eller opholder moderen sig ikke her i landet, behandles sagen ved den statsforvaltning, hvor den mand, der er part i sagen, bor eller opholder sig. Er flere mænd parter i sagen, bestemmer Familiestyrelsen, hvilken af de kompetente statsforvaltninger der skal behandle sagen.

Er ingen statsforvaltning kompetent efter ovenstående regler, behandles sagen ved Statsforvaltningen Hovedstaden.

Retssager om faderskab

Statsforvaltningen skal indbringe en faderskabssag for retten, hvis 

• en af sagens parter anmoder om det,
• statsforvaltningen finder det betænkeligt at fortsætte behandlingen af sagen,
• der skal ske indkaldelse ved bekendtgørelse i Statstidende eller udfærdiges retsanmodning efter retsplejelovens § 158,
• sagen i øvrigt ikke kan afsluttes ved anerkendelse eller henlæggelse ved statsforvaltningen, eller
• en af parterne er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6.

 Retten behandler faderskabssager efter reglerne i retsplejelovens kapitel 42 a.

Retsgenetiske undersøgelser
Statsforvaltningen eller retten kan opfordre sagens parter til at medvirke ved retsgenetiske undersøgelser, hvis det kan have betydning for faderskabssagen. Undersøgelsen kan med stor sikkerhed vise, hvem der er far til barnet.

Der udtages normalt to blodprøver med en uges mellemrum fra henholdsvis moderen, barnet og den eller de mænd, der er parter i sagen. Parterne mv. skal i forbindelse med blodprøveudtagningen forevise billedlegitimation (f.eks. pas, kørekort eller lignende). Mænd, der er parter i sagen, bliver også fotograferet.

Blodprøver, som udtages i forbindelse med retsgenetiske undersøgelser i faderskabssager, bliver ikke undersøgt for arvelige sygdomme. Resultatet af de retsgenetiske undersøgelser må heller ikke bruges ved efterforskning af straffesager.

Udgiften til retsgenetiske undersøgelser betales af det offentlige.

De nærmere regler om retsgenetiske undersøgelser i faderskabssager findes i en særlig bekendtgørelse.

Umyndighed m.v.

Er faderen under 18 år, skal hans værge samtykke i anerkendelse af faderskabet over for statsforvaltningen.

Hvis en af forældrene er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, kan faderskabet ikke anerkendes over for statsforvaltningen. Statsforvaltningen skal i denne situation indbringe sagen for retten.

Indsigelse og genoptagelse

Selvom faderskabet allerede er registreret eller anerkendt, kan moderen, faderen eller barnets værge indtil seks måneder efter barnets fødsel gøre indsigelse mod registreringen eller anerkendelsen. Dette sker ved at rette henvendelse til statsforvaltningen.

Hvis fristen overskrides, afgør statsforvaltningen, om sagen kan genoptages efter de særlige regler herom i børnelovens §§ 21-26. Statsforvaltningens afgørelse om at genoptage eller afslag på at genoptage en faderskabssag kan indbringes for retten.

En mands ret til at få prøvet, om han er far til barnet
En mand, som har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, har som udgangspunkt ret til at få prøvet, om han er barnets far. Anmodningen skal fremsættes over for statsforvaltningen inden seks måneder efter barnets fødsel.

Er faderskabet allerede registreret eller anerkendt af en anden mand, gælder der dog visse begrænsninger i mandens adgang til at få prøvet, om han er barnets far.

Reglerne om en mands ret til at få prøvet, om han er far til barnet, findes i børnelovens § 6.

Anerkendelse i udlandet
Opholder en eller flere af sagens parter sig i udlandet, kan anerkendelse af faderskabet normalt ske på skriftligt grundlag over for statsforvaltningen.

Hvis der er rejst faderskabssag, og en eller flere af parterne opholder sig i udlandet, kan statsforvaltningen anmode den danske repræsentation i det pågældende land om at bistå ved sagens behandling. Anerkendelse af faderskabet vil også kunne ske over for en dansk repræsentation i udlandet.

Særligt om kunstig befrugtning og anonym sæddonation
Hvis en kvinde er blevet kunstigt befrugtet hos en læge eller under en læges ansvar, skal hendes ægtemand eller partner (samlever) anses som barnets far, hvis han har givet samtykke til behandlingen, og barnet må antages at være blevet til ved denne. Det er uden betydning, om befrugtningen er sket med ægtemandens eller partnerens sæd, eller der er tale om donorsæd.

En sæddonor kan ikke dømmes som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved kunstig befrugtning af en anden kvinde end hans ægtefælle eller partner. Dette gælder, hvis sæden er doneret med henblik på en læges anvendelse ved kunstig befrugtning eller til en offentlig eller privat sædbank, der opfylder sundhedsmyndighedernes krav til formidling af sæd.

Er sæden derimod doneret på anden måde, skal sæddonor anses for barnets far, medmindre sæden er anvendt uden hans vidende eller efter hans død.

Dødfødte børn
Hvis et barn er dødfødt eller dør umiddelbart efter fødslen, skal faderskabet kun fastslås, hvis moderen eller nogen, der har en retlig interesse heri, beder om det.

Ugifte forældre til et dødfødt barn eller et barn, der er død, inden faderskabet bliver registreret, har samme mulighed som andre forældre for enkelt og hurtigt at få mandens faderskab registreret i forbindelse med registreringen af fødslen.

Dette sker ved, at forældrene underskriver en erklæring om registrering af faderskab og sender den sammen med fødselsanmeldelsen til personregisterføreren i det sogn, hvor forældrene bor. Er barnet født i Sønderjylland, skal papirerne sendes til personregisterføreren i kommunen. Bor forældrene ikke sammen, sker registreringen dér, hvor moderen bor.

Erklæringen om registrering af faderskab afgives på en blanket, som udleveres af jordemoderen. På blankettens bagside findes yderligere vejledning om reglerne.

Når personregisterføreren har modtaget erklæringen om registrering af faderskab sammen med fødselsanmeldelsen, er faderskabet anerkendt.

Erklæringen om registrering af faderskab kan kun anvendes, når barnet er død og kun i forbindelse med registrering af fødslen. Tager forældrene først efter registreringen af barnets fødsel stilling til, om de ønsker faderskabet fastslået, skal de kontakte statsforvaltningen.

Er en af forældrene eller begge under 18 år (eller under værgemål), eller har moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel været gift med en anden mand uden at være separeret, kan forældrene ikke anvende erklæringen om registrering af faderskab. Hvis forældrene ønsker faderskabet fastslået, skal de derfor rette henvendelse til statsforvaltningen.

Publiceret: 04-01-2005

Sidst opdateret: 08-04-2010