Hvilke navne kan du vælge

Læs nedenfor om efternavne, mellemnavne og fornavne

Efternavne
Alle skal have et efternavn. Et efternavn er det navn, der står sidst i navnerækken, og som i almindelighed henviser til personens slægt. Et efternavn kan bestå at to navne forbundet med bindestreg.

Har du spørgsmål om valg af efternavn, skal de rettes til bopælssognets personregisterfører (præst eller kordegn), i Sønderjylland til personregisterføreren i kommunen, hvor du er fødselsregistreret.

Som efternavn kan man tage:
Et frit efternavn eller et efternavn man har en slægtsmæssig eller lignende tilknytning til. Du har også mulighed for at få et navn, der ikke bæres som efternavn her i landet (et nydannet efternavn).

De frie efternavne kan du se på listen over frie efternavne. Står navnet på listen, kan det tages af enhver som efternavn eller mellemnavn.

Efternavne der bæres af 2000 personer eller færre er beskyttede. Du kan søge antallet af bærere af et efternavn på Danmarks Statistiks hjemmeside.

Du kan få et beskyttet efternavn, hvis du har en sådan tilknytning til navnet, som er nævnt herunder:

1. Et efternavn man tidligere har båret, herunder også et efternavn man har båret i et tidligere ægteskab.
2. Forældres, bedsteforældres, oldeforældres og tipoldeforældres efternavne, herunder også et efternavn som bæres eller har været båret af de pågældende på grund af ægteskab/samliv.
3. Ansøgerens nuværende mellemnavn eller et navn ansøgeren tidligere har båret som mellemnavn. Der skal være tale om et mellemnavn efter navnelovens regler. En persons 2. eller 3. fornavn er ikke et mellemnavn. Kun et navn, der er et egentligt mellemnavn, kan tages som efternavn. Det er personregisterføreren, der kan afgøre, om navnet er et mellemnavn.
4. Stedforældres efternavn, herunder også ens mors eller fars tidligere ægtefælles efternavn. Med en ægtefælle sidestilles en samlever. Stedforælderen skal samtykke. Se nærmere under Samtykker ved navneændring.
5. Plejefars eller plejemors efternavn, herunder også en tidligere plejeforælders efternavn. Plejefar eller plejemor skal samtykke. Se nærmere under Samtykker ved navneændring.
6. Et efternavn med en kønsbestemt endelse. Hvis du efter de ovennævnte bestemmelser kan antage et efternavn med en kønsbestemt endelse f. eks. Petrowski, så kan du også få navnet med endelsen -a, f. eks. Petrowska, hvis du er en kvinde. Navnet skal have tradition i en kultur, hvor man tillader sådanne endelser. Navnet skal være kønskorrekt i forhold til den der skal bære navnet. Se nærmere om kønsbestemte endelser i et efternavn i Vejledning om behandling af navnesager (www.retsinformation.dk).
7. Du kan også få et beskyttet efternavn, du ikke har tilknytning til, hvis du kan få samtykke fra alle, der bærer navnet her i landet. Du skal have kendskab til de, der bærer navnet og selv indhente samtykker fra dem. Se nærmere under Samtykker ved navneændring.
8. Man kan også få et patronymnavn. Det vil sige, at et barn kan få sin fars eller mors fornavn med endelsen - søn eller -datter. F. eks. kan Mettes datter få efternavnet Mettesdatter. Læs mere om denne regel i Vejledning om behandling af navnesager (www.retsinformation.dk)
9. To efternavne, der hver for sig kan tages som efternavn, kan sættes sammen med bindestreg. Bærer man et efternavn, der består af flere led forbundet med bindestreg, kan man vælge ét af navnene som efternavn.

> Læs om ægtefælles/samlevers navne

Mellemnavne
Mellemnavne har i almindelighed karakter af et efternavn, men placeres efter fornavnene og inden efternavnet. Man behøver ikke at have et mellemnavn. Har du spørgsmål om valg af mellemnavn, skal de rettes til bopælssognets personregisterfører (præst eller kordegn), i Sønderjylland til personregisterføreren i kommunen, hvor du er fødselsregistreret.

Som mellemnavn kan man tage:

1. Et mellemnavn, man tidligere har haft som mellemnavn.
2. Et navn, man kan tage som efternavn.
3. Et navn, der bæres eller har været båret som mellemnavn af ens forældre, bedsteforældre, oldeforældre eller tipoldeforældre.
4. Et godkendt drenge- eller pigefornavn. Disse mellemnavne kan ikke senere tages som efternavn.
5. En stedfars eller stedmors mellemnavn, herunder også ens mors eller fars tidligere ægtefælles mellemnavn. Med en ægtefælle sidestilles en samlever. Stedforælderen skal samtykke. Se nærmere under Samtykker ved navneændring.
6. En plejefars eller plejemors mellemnavn, herunder også en tidligere plejeforælders mellemnavn. Plejefar eller plejemor skal samtykke. Se nærmere under Samtykker ved navneændring.
7. En ægtefælles eller samlevers mellemnavn. Ægtefællen eller samleveren skal give samtykke. Se nærmere under Samtykker ved navneændring.

> Læs om ægtefælles/samlevers navne

Fornavne
Alle skal have mindst ét fornavn. Man kan have flere fornavne. Børn skal have et fornavn, inden de er fyldt 6 måneder. Har du spørgsmål om valg af fornavn, skal de rettes til bopælssognets personregisterfører (præst eller kordegn), i Sønderjylland til personregisterføreren i kommunen, hvor du er fødselsregistreret eller der, hvor dit barn skal navngives.

Hvilke fornavne kan man vælge
Du kan vælge fornavne fra listerne over godkendte fornavn. Se i Navnelister.

Står navnet ikke på listerne, kan du søge om fornavnet i sognet, hvor du bor. Er du fødselsregistreret i Sønderjylland, skal du søge i kommunen, hvor fødslen er registreret. Du skal benytte ansøgningsskemaet, som findes på www.personregistrering.dk.

En dreng kan ikke få et pigefornavn, og en pige kan ikke få et drengefornavn.

Publiceret: 06-03-2007

Sidst opdateret: 14-04-2010