Firmanavne, kunstnernavne og varemærkerBeskyttelse af firma- og kunstnernavne samt navne på foreninger og varemærker
Der er mulighed for at beskytte sit firma-, kunstner- eller foreningsnavn eller varemærke ved at anmelde det til Familiestyrelsen. På den måde kan privatpersoner ikke tage navnet som et nydannet mellem- eller efternavn.
Navne der var anmeldt efter den tidligere navnelov, var beskyttet frem til den 30. september 2006. Ønskes der beskyttelse af navnet efter den 30. september 2006, skal navnet på ny anmeldes til Familiestyrelsen jf. navnelovens § 6, stk. 2.
Firmaer, foreninger og varemærker Der kan kun anmeldes navne på allerede eksisterende firmaer, foreninger og varemærker. For at kunne anmelde et navn, skal det dokumenteres, at firmaet mv. har ret til navnet. Det kan f.eks. gøres ved at medsende registreringspapirer, SE nr. eller lignende. Både danske og udenlandske firmaer mv. kan beskyttes.
Det er kun navne, der har en sådan karakter, at de vil kunne bruges som personnavne, der kan anmeldes. Et navn, der f.eks. indgår tal og andre tegn i eller et foreningsnavn som f.eks. ”Den Danske Forening for Servietsamlere” kan ikke beskyttes.
Kunstnere Et kunstnernavn kan kun anmeldes til Familiestyrelsen, hvis det er almindeligt kendt. For at kunne anmelde et navn, skal man derfor kunne dokumentere, at navnet er et almindeligt kendt kunstnernavn i befolkningen. Både danske og udenlandske kunstnernavne kan beskyttes.
Anmeldelse For at anmelde et navn, sendes dokumentation for retten til navnet til
Familiestyrelsen Kristineberg 6 2100 København Ø |