print        

Ingen adoption af børn fra Haiti

Der kan på nuværende tidspunkt ikke ske formidling af børn fra Haiti til adoption i Danmark. Før Haiti blev ramt af jordskælvet den 12. januar 2010 var der heller ikke formidling af børn fra Haiti til adoption i Danmark.

Formidling af børn til adoption kan normalt ikke påbegyndes i et land, der er ramt af en naturkatastrofe. Grunden er, at adoption altid skal ske med en grundig inddragelse af barnets forældre og myndighederne i barnets hjemland.

Efter en naturkatastrofe er det vigtigt, at myndighederne i landet får mulighed for at bruge alle ressourcer på at hjælpe befolkningen bredt og bl.a. sikre, at børn bliver genforenet med deres forældre, søskende og øvrige familie, hvis det overhovedet er muligt.

Det er Familiestyrelsens vurdering, at den bedste støtte til børnene fra Haiti på nuværende tidspunkt er humanitær støtte, sådan at børnenes basale behov for mad, lægehjælp m.v. kan dækkes.



Publiceret: 20-01-2010

Sidst opdateret: 20-01-2010



Familiestyrelsen
Kristineberg 6, 2100 København Ø
Tlf. 33 92 33 02 - Fax 39 27 18 89 - Telefontid: Hverdage 10:00-14:00 - Torsdage 10:00-16.00
NB! Telefonen er lukket den sidste onsdag i hver måned.
Email: familiestyrelsen@famstyr.dk - CVR-nummer: 28 13 71 84 - EAN-nummer: 57 98 000 99 5000
Privatlivspolitik