Spørgsmål og svar

Udvalget indstiller til Ankestyrelsen (tidligere Familiestyrelsen) under Social- og Integrationsministeriet, om en ansøgning om godkendelse som trossamfund eller menighed kan godkendes. Herefter træffer Ankestyrelsen afgørelse i sagen.

Medlemmerne af udvalget er udpeget som uvildige sagkyndige og repræsenterer ikke noget bestemt trossamfund, heller ikke Den Danske Folkekirke. Udvalget består af sagkyndige inden for religionshistorie, religionssociologi, teologi og retsvidenskab.
Udvalget ser det som sin vigtigste opgave at sikre, at alle organisationer, som søger om godkendelse som trossamfund i Danmark, bliver vurderet ud fra ensartede, klare, sagligt begrundede kriterier.

En ansøgning om godkendelse som trossamfund skal sendes til Ankestyrelsens Familieretsafdeling. Når alle relevante oplysninger i forbindelse med en godkendelse eller bemyndigelse er fremskaffet, sender Ankestyrelsen ansøgningen og medfølgende bilag til udvalget, som derefter gennemgår materialet. Udvalget vurderer, om en ansøger kan godkendes eller ej, og foretager en indstilling til Ankestyrelsen. Udvalget tager stilling på grundlag af et samlet skøn over alle sagens dokumenter og med udgangspunkt i udvalgets vejledende retningslinjer. Disse retningslinjer baserer sig på dansk lovgivning og ministeriel praksis og tager hensyn til internationale konventioner og erklæringer.

Hent de vejledende retningslinjer (pdf)

Afgørelsen om godkendelse som trossamfund eller menighed træffes alene af Ankestyrelsen.

Udvalgets arbejde er uafhængigt af Ankestyrelsen, men der foregår et naturligt samarbejde, specielt hvad angår udveksling af informationer og andre praktiske foranstaltninger. Udvalget kan frit indhente supplerende informationer, f.eks. henvende sig til andre sagkyndige. Udvalget tager ikke imod direkte henvendelser fra ansøgere. Hvis I har yderligere oplysninger, kan I tage kontakt til Ankestyrelsen, som derefter vurderer, om oplysningerne skal formidles videre til udvalget. Udvalget kan dog henvende sig direkte til jer som ansøgere.

Hvis der er anledning til det, kan udvalget inddrage rapporter, domme og lign., som omhandler trossamfundets adfærd i forhold til sædelighed og den offentlige orden. Hvis det er tilfældet, bliver trossamfundet oplyst om det.

Hvis I er en gruppe af myndige borgere (dvs. over 18 år), som tilhører en bestemt religion, kan I søge om godkendelse som trossamfund eller menighed.

Ved en religion forstår man en specifikt formuleret tro på menneskers afhængighed af en magt eller magter, som står over menneskene og naturlovene, og som giver retningslinjer for menneskers etik, moral og adfærd.

Et trossamfund drejer sig om 'tro' eller gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære, og om et 'samfund'. Det vil sige, at et trossamfund er en sammenslutning eller forsamling, hvis primære formål er gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære og nærmere udformede ritualer.

Der er forskellige slags religiøse organisationer, som har en særstilling ifølge loven:

• Folkekirken
  Det eneste trossamfund, som har rettigheder og pligter, der er meget forskellige fra andre trossamfund, er Den Danske Folkekirke. Dette skyldes, at folkekirken har en særstatus i grundloven (§ 4), og at der er en række love, som kun omhandler folkekirken.
• Anerkendte trossamfund
  Betegnelsen anerkendte trossamfund omfatter trossamfund, der er blevet anerkendt ved kongelig resolution før 1969. Ved indførelse af ægteskabsloven af 4. juni 1969 ophørte denne anerkendelsespraksis.
• Godkendte trossamfund
  Siden ægteskabsloven af 4. juni 1969 blev indført, har man kunnet søge om at blive godkendt som trossamfund. Godkendte trossamfund kan søge om vielsesbemyndigelse, der gælder for en navngiven præst.
• Religiøse samfund og grupper godkendt efter ligningslovens § 8 a
  Betegnelserne ‘religiøse samfund’ og ‘grupper godkendt efter ligningslovens § 8 a’ omtales i skattelovgivningen og godkendes udelukkende af skattemyndighederne.
• Religiøse ordenssamfund
  Ved indførelse af udlændingeloven af 6. august 2007 blev betegnelsen ‘religiøst ordenssamfund’ indført i forvaltningspraksis. Betegnelsen skal forstås som klosterordner.

Siden 2000 er begrebet ‘menighed’ desuden blevet brugt i forvaltningspraksis. Begrebet dækker over en mindre gruppe eller afdeling inden for eller i relation til et af de anerkendte eller godkendte trossamfund, typisk inden for de store verdensreligioner.

Alle trossamfund og trosfællesskaber skal respektere grundloven, menneskerettighederne, de danske love og gældende retspraksis. Dette gælder, uanset om de er godkendte eller ej. Religiøse love står ikke over dansk lov og retspraksis.

Man har ifølge grundloven både rettigheder og pligter:

1. ‘Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden’ (grundloven § 67).
2. ‘Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt’ (grundloven § 70).

Kriterierne for godkendelse som trossamfund er fastlagt i forarbejderne til ægteskabsloven. Kriterierne vedrører trossamfundets størrelse, organisation og sandsynlighed for fortsat beståen.

Læs mere om kriterierne i de vejledende retningslinjer (pdf)

Når I søger om godkendelse som trossamfund eller menighed, skal I bl.a. fremlægge vedtægter. Vedtægterne skal f.eks. sikre, at I har vedtægtsmæssigt udpegede repræsentanter, som kan stå til ansvar over for myndighederne, og at der er tale om formelt medlemskab med retningslinjer for både optagelse af medlemmer og frivilligt ophør af medlemskab.

De vejledende retningslinjer nævner desuden, at eventuelle overtrædelser af lovgivningen vurderes af domstolene, og at udvalget kan inddrage rapporter, domme og lign., som omhandler trossamfundets adfærd i forhold til sædelighed og den offentlige orden.

Ansøgere, som har en esoterisk (hemmelig) tradition eller praksis, kan ikke opfylde de almindelige krav til trossamfund om dokumentation for, dels at der i trossamfundet ‘intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden’, dels kravet om, at der skal være tale om en fælles tro, hvor alle medlemmerne kender religionens lære.

Følgende dokumentation skal sendes sammen med ansøgningen:

1. En trosbekendelse eller anden tekst, som henviser til religionens læregrundlag og/eller læretradition, og som klarlægger, hvordan der er tale om ‘gudsdyrkelse’ i forhold til udvalgets retningslinjer, og hvordan denne tro giver retningslinjer for medlemmernes etik, moral og adfærd.
2. De centrale religiøse tekster (uddrag eller beskrivelse er dog tilstrækkeligt i forbindelse med større teksttraditioner).
3. En beskrivelse af vielsesritualet og/eller andre vigtige ritualer.
4. En beskrivelse af organisationsstrukturen, hvis den er anderledes end beskrevet i vedtægterne.
5. En kopi af vedtægterne.
6. En kopi af det seneste årsregnskab inklusiv resultatopgørelse og balance, revideret eller reviewet af en registreret eller statsautoriseret revisor i henhold til danske standarder for revision eller review.  Ved nystartede foreninger skal der, hvis der ikke foreligger et årsregnskab, vedlægges en kopi af seneste halvårsregnskab, revideret eller reviewet af en registreret eller statsautoriseret revisor i henhold til danske standarder for revision eller review.
7. En erklæring om antal myndige medlemmer (fyldt 18 år) med fast bopæl i Danmark.
8. En beskrivelse af præsternes eller vielsesforretternes uddannelse.
9. Eventuelle oplysninger om, hvorvidt trossamfundet er offentlig anerkendt eller godkendt i et andet nordisk land.
10. Eventuelle oplysninger om, hvorvidt trossamfundet har forbindelse til internationale organisationer eller til en moderorganisation.

I skal sende jeres ansøgning om godkendelse som trossamfund eller menighed til Ankestyrelsens Familieretsafdeling.

Find skema til ansøgning om godkendelse som trossamfund eller menighed

Ansøgningen skal skrives på dansk, og den nødvendige dokumentation skal være på dansk eller engelsk.

Hvis ansøgningen indeholder alle relevante oplysninger, sender Ankestyrelsen ansøgningen og dokumentation til Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund. Udvalget indstiller til Ankestyrelsen, om ansøgningen kan imødekommes eller ej. Det er Ankestyrelsen, der herefter træffer afgørelse i sagen.

Nej. Det er ikke et krav.

I Danmark er der religions- og trosfrihed. Der stilles ingen krav til registrering af trossamfund. Man må således dyrke sin religion og sin tro, som man har lyst, blot med det forbehold, at man skal overholde landets love.

Hvis man derimod ønsker de særlige rettigheder, der knytter sig til godkendte trossamfund, f.eks. vielsesbemyndigelse med borgerlig gyldighed, skal man opfylde en række krav.

Læs mere om godkendte trossamfunds særlige rettigheder på side 9 i de vejledende retningslinjer (pdf)

Hvis man udelukkende ønsker en juridisk gyldig vielse, kan vielsen finde sted på rådhuset. Hvis man ønsker en religiøs vielse, som også er juridisk gyldig, skal trossamfundet godkendes af Ankestyrelsen, og den pågældende præst skal have en vielsesbemyndigelse af Ankestyrelsen.

Når I søger vielsesbemyndigelse, bliver jeres vielsesritual vurderet ud fra, om det er i overensstemmelse med ægteskabsloven. Ifølge ægteskabsloven skal alle vielser i Danmark foregå i overværelse af mindst to vidner, og parterne skal ‘ved samtidigt møde’ erklære at ville ægte hinanden. Herefter skal vielsesmyndigheden forkynde, at parterne er ægtefolk. Hvis I får bemyndigelsen, skal alle jeres vielser foretages i overensstemmelse med ægteskabsloven. Der er desuden nærmere bestemmelser om procedurer i ægteskabsloven, som den bemyndigede præst skal følge.

Læs mere om at ansøge om vielsesbemyndigelse