print        

Internationalt samvær

Internationale konventioner
Danmark har tiltrådt to konventioner, som kan anvendes i forbindelse med anmodninger om samvær med børn i udlandet.

De to konventioner er Europarådskonventionen og Haagerkonventionen.

Europarådskonventionen
Europarådskonventionen medfører, at en afgørelse om samvær, som er truffet i et konventionsland, anerkendes og fuldbyrdes i et andet konventionsland.

Denne konvention er tiltrådt af Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxemburg, Makedonien, Malta, Moldova, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Serbien og Montenegro, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
Læs om samvær efter Europarådskonventionen

Haagerkonventionen
Ifølge Haagerkonventionen kan forældre, som ikke har en afgørelse om samvær, der kan fuldbyrdes, søge om, at der træffes en afgørelse om samvær i det konventionsland, hvor barnet opholder sig. Desuden kan forældre, som har en afgørelse om samvær, men hvor barnet bor i et land, som ikke har tiltrådt Europarådskonventionen, søge om fastsættelse af samvær efter Haagerkonventionen.

Danmark har et samarbejde med Argentina, Australien, Belgien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Chile, Cypern, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Israel, Italien, Kina (kun regionerne Hong Kong og Macau), Kroatien, Luxemburg, Makedonien, Mexico, Monaco, New Zealand, Norge, Panama, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Serbien og Montenegro, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sverige, Sydafrika, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn, USA, Venezuela og Østrig.
Læs om samvær efter Haagerkonventionen

Centralmyndigheden
De lande, der har tiltrådt konventionerne, har pligt til at udpege en centralmyndighed som skal samarbejde i de sager, der er omfattet af konventionerne. Centralmyndighedernes væsentligste opgave er at modtage og formidle henvendelser vedrørende bl.a. samvær til de rette myndigheder eller personer.

I Danmark er Familiestyrelsen udpeget som centralmyndighed. Familiestyrelsen kommunikerer på dansk og engelsk.



Publiceret: 04-01-2005

Sidst opdateret: 07-05-2009



Familiestyrelsen
Kristineberg 6, 2100 København Ø
Tlf. 33 92 33 02 - Fax 39 27 18 89 - Telefontid: Hverdage 10:00-14:00 - Torsdage 10:00-16.00
NB! Telefonen er lukket den sidste onsdag i hver måned.
Email: familiestyrelsen@famstyr.dk - CVR-nummer: 28 13 71 84 - EAN-nummer: 57 98 000 99 5000
Privatlivspolitik