Særligt om lovgiving i Grønland og på Færøerne
Grønland og Færøerne er dele af det danske rige. I Grønland er der indført en selvstyreordning, og på Færøerne en hjemmestyreordning. Ordningerne betyder, at Grønland og Færøerne har overtaget den lovgivende og administrative myndighed på en væsentlig del af de sagsområder, som berører borgernes dagligdag.Selvstyre- og hjemmestyreordningerne giver Grønland og Færøerne mulighed for at overtage yderligere sagsområder.
Familieretten
På det familieretlige område har hverken Grønland eller Færøerne overtaget den lovgivende og administrative myndighed. Danmark samarbejder derfor med Grønland og Færøerne om, hvilken familieretlig lovgivning, der skal gælde i Grønland og på Færøerne.
Familieretlige sager i Grønland og på Færøerne behandles af henholdsvis Rigsombudsmanden i Grønland og Rigsombudsmanden på Færøerne samt af domstolene, der er en del af det danske domstolssystem.
Rigsombudsmandens afgørelser på det familieretlige område kan normalt påklages til Ankestyrelsen (tidligere Familiestyrelsen).
Grønland
Den familieretlige lovgivning i Grønland
For information om den familieretlige lovgivning i Grønland henvises der til rigsombudsmanden.gl
Statsministeriet udsteder "Grønlandsk lovregister", der indeholder en oversigt over lovgivningen for Grønland.
Se den seneste udgave af Grønlandsk lovregister på statsministeriet.dk
Love og regler, der gælder for Grønland:
- Love, administrative forskrifter m.v., der er vedtaget af Grønlands Landsting eller udstedt af Grønlands Selvstyre, findes på lovgivning.gl
- Love, administrative forskrifter m.v., der er vedtaget af Folketinget ellelr udstedt af danske myndigheder (f.eks. Familiestyrelsen), kan findes på den private Den Grønlandske Lovsamling, dgl.gl. Anvendelsen af hjemmesiden kræver abonnement.
- Lovgivning, der kun gælder Grønland, kan ikke findes gennem retsinformation.dk.
Færøerne
Den familieretlige lovgivning på Færøerne
For information om den familieretlige lovgivning på Færøerne henvises der til rigsombudsmanden.fo
Love og regler, der gælder for Færøerne:
- Den Færøske Lovsamling på logir.fo.
- Lovgivning, der kun gælder Færøerne, kan ikke findes gennem retsinformation.dk.
Grønlands Selvstyre
Grønlands Landsting svarer til Folketinget i Danmark. Grønlands Selvstyre er den grønlandske regering. Selvstyrets sekretariat svarer til det danske statsministerium.
Selvstyreordningen i Grønland er reguleret af Lov om Grønlands Selvstyre.
Færøernes Hjemmestyre
Lagtinget svarer til Folketinget i Danmark. Landsstyret er den færøske regering. Lagmandens kontor svarer til Statsministeriet.
Hjemmestyreordningen på Færøerne er reguleret Lov om Færøernes Hjemmestyre.
Overtagelsesloven > retsinformation.dk regulerer de færøske myndigheders overtagelse af yderligere sagsområder.



