Vi behandler klager

Familiestyrelsen er en klageinstans (2. instans). Det betyder, at vi behandler klager over afgørelser, der er truffet i statsforvaltningen, sognet eller kommunen (1. instans).
Du kan ikke klage direkte til Familiestyrelsen over en afgørelse, der er truffet i en anden myndighed. Du skal altid klage direkte til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden sender så sagen og de nødvendige oplysninger om sagen videre til Familiestyrelsen.
Klager over statsforvaltningens afgørelse
Vi behandler klager over afgørelser, der er truffet i statsforvaltningerne. Det er f.eks. klager i sager om samvær, børnebidrag samt stedbarns- og familieadoptioner.
Klager over sognets afgørelse
Vi behandler klager over afgørelser, der er truffet i sognet. Det er f.eks. klager over, at et fornavn ikke kan godkendes.
Klager over kommunens afgørelse
Vi behandler klager over nogle af de afgørelser, der er truffet i kommunen på ægteskabsområdet. Det er f.eks. klager over at der ikke kan dispenseres fra ægteskabsbetingelserne, bl.a. betingelsen om lovligt ophold.
Information om sagbehandlingen
Se den information, Familiestyrelsen sender ud til borgere i forbindelse med behandling af en klagesag.
Om persondataloven
Al sagsbehandling i Familiestyrelsen er omfattet af persondataloven.



