Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Persondataloven

Al journalisering og tekstbehandling i Familiestyrelsen foregår elektronisk. Det betyder, at styrelsens sagsbehandling er omfattet af persondataloven.

Persondataloven gælder både for børn og voksne. Forældremyndigheds-
indehaveren varetager normalt barnets rettigheder efter loven.

Efter persondataloven har du som udgangspunkt ret til at

  • bede om indsigt i de elektroniske oplysninger, der behandles om dig selv
  • gøre indsigelse mod, at oplysningerne behandles elektronisk
  • kræve berigtigelse, sletning eller blokering af oplysninger, der er urigtige, vildledende eller på lignende måde er behandlet elektronisk i strid med lovgivningen.

Læs mere om persondataloven på datatilsynet.dk

De relevante regler i persondataloven er:

§ 31. Fremsætter en person begæring herom, skal den dataansvarlige give den pågældende meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles sådanne oplysninger, skal der på en let forståelig måde gives den registrerede meddelelse om,
1. hvilke oplysninger der behandles,
2. behandlingens formål,
3. kategorierne af modtagere af oplysningerne og
4. tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.
Stk. 2. Den dataansvarlige skal snarest besvare begæringer som nævnt i stk. 1. Er begæringen ikke besvaret inden 4 uger efter modtagelsen, skal den dataansvarlige underrette den pågældende om grunden hertil, samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.

§ 35. Den registrerede kan til enhver tid over for den dataansvarlige gøre indsigelse mod, at oplysninger om vedkommende gøres til genstand for behandling.
Stk. 2. Hvis indsigelse efter stk. 1 er berettiget, må behandlingen ikke længere omfatte de pågældende oplysninger.

§ 37. Den dataansvarlige skal berigtige, slette eller blokere oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lov eller bestemmelser udstedt i medfør af lov, hvis en registreret person fremsætter anmodning herom.
Stk. 2. Den dataansvarlige skal underrette den tredjemand, hvortil oplysningerne er videregivet, om, at de videregivne oplysninger er berigtiget, slettet eller blokeret i henhold til stk. 1, hvis en registreret person fremsætter anmodning herom. Dette gælder dog ikke, hvis underretningen viser sig umulig eller er uforholdsmæssigt vanskelig.

Persondataloven

Persondatalovens fulde ordlyd findes på retsinformation.dk

Gå til persondataloven på retsinformation.dk

Sidst opdateret:  1. maj 2012