Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Parrådgivning

Forældre med børn under 18 år kan søge om parrådgivning mod en begrænset egenbetaling. Tilbuddet gælder i årene 2010-2013.

Parrådgivningen varetages af Center for Familieudvikling.

Læs om tilbuddet på familieudvikling.dk

Formålet med parrådgivningen er at tilbyde forældre hjælp til en forebyggende indsats, som kan modvirke, at børn kommer i klemme på grund af forældrenes indbyrdes problemer og konflikter.

Hvem kan søge

I kan søge om parrådgivning, hvis I opfylder begge disse 2 kriterier:

  • I er forældre til et barn eller flere børn under 18 år.
  • I ønsker at bevare jeres parforhold, eller I har besluttet jer for at afslutte jeres forhold på en så skånsom måde som muligt af hensyn til jeres barn eller børn.

Det er familier med psykologiske og relationelle problemer, der tilbydes parrådgivning.

Der er en vis egenbetaling til ordningen. Hvor meget I skal betale selv, afhænger af jeres indtægt. Tilbuddet fokuserer særligt på familier, som ikke selv har økonomiske ressourcer til fuldt ud at finansiere parrådgivning.

Center for Familieudvikling tilbyder parkurser

Parrådgivningen varetages af Center for Familieudvikling og udføres som parkurser med individuel opfølgning. Kurserne tilbydes i hele landet.

Ankestyrelsens Familieretsafdeling (tidligere Familiestyrelsen) fører tilsyn med ordningen, men er ikke involveret i selve parrådgivningen.

Flere oplysninger om parrådgivning

Hvis I vil søge om at komme på et parkursus, eller har I praktiske spørgsmål om kursusafholdelse, egenbetaling og lignende, skal I rette henvendelse til Center for Familieudvikling på telefon 35 12 16 17 eller e-mail kontakt@remove-this.familieudvikling.dk

Projektansvarlig: Psykolog og centerleder Annette Due Madsen. 

Udtalelser fra par, der har modtaget rådgivningen

Forældre, der tidligere har modtaget parrådgivning har blandt andet sagt:

  • ”Vi har oplevet, at det har givet ny udvikling – der, hvor vi selv var gået i stå.”
  • ”Man bliver bevidst om, hvordan man lettere undgår konflikter, men også om, hvordan man kan tackle dem på en bedre måde.”
  • ”Jeg føler, at vi efter kurset bedre kan møde vores børn i det følelsesstormvejr, der gør, at det er svært at bevare fokus efter en skilsmisse.”
  • ”Ved at få undervisning og ved at få hjælp til at løse opgaver har vi fået en tro på et bedre samarbejde omkring vores børn.”

Hvor skal I starte?

Hvis I opfylder kravene til parrådgivningen, kan I henvende jer til Center for Familieudvikling.

Sidst opdateret: 16. januar 2012 

Ankestyrelsen
Familieretsafdelingen
(tidligere Familiestyrelsen)
Kristineberg 6
2100 København Ø

familiestyrelsen@remove-this.famstyr.dk

Tlf.: +45 72 68 80 00
Fax: +45 72 68 80 01

Telefontid: Hverdage 10-14,
torsdage 10-16.
Telefonen er lukket den sidste
onsdag i hver måned.

CVR: 28 13 71 84
EAN: 5798000995000